|
|
Hvad står Evangeliekirken for ?EVANGELIEKIRKEN ER EN AKTIV KIRKE! Vi repræsenterer en livsbekræftende bibelsk kristendom, der er mere end kultur og traditioner. Troen er en personlig erfaring af at have Gud med sig i hverdagen og at opleve hans kærlighed i sit liv og i sine relationer. Vi lægger vægt på, at kirken er et sted, hvor fællesskab og venskaber trives. Derfor er kirkens gudstjenestemiljø præget af en åben og tilgængelig atmosfære. På hverdage er der en mangfoldighed af aktivitetstilbud, hvor forskellige aldersgrupper kan mødes på deres egne præmisser, eller man mødes på tværs af generationerne. Kirken er også et bedehus med ugentlige arrangementer, hvor der bedes til Gud for både vort eget land men også for andre nationer samt for folks personlige behov. Endelig er kirken et sted, hvor man kan udvikle sig gennem relevant undervisning på forskellige niveauer. Bibelens ord er altid i fokus, fordi netop dette budskab er Guds udstrakte hånd til alle mennesker i verden. Et budskab der fylder livet og kirken med glæde og indhold. EVANGELIEKIRKEN ER EN FRIKIRKE! Det betyder, at vi ikke er underlagt kirkeministeriet. I de fleste lande i verden, findes der ikke en statsdrevet folkekirke. Det betyder, at kirkerne i disse lande er frikirker, som eksisterer uafhængigt af staten. I Danmark er den lutherske kirke drevet af staten, mens de andre kirkesamfund fungerer som frikirker, der dog er anerkendte af kirkeministeriet og har ret til at foretage vielser, begravelser mv. En frikirke er altså ikke en sekt, men en ganske almindelig kristen kirke, der drives uden direkte afhængighed af og indblanding fra det offentlige. EVANGELIEKIRKEN ER EN PINSEKIRKE! Vi er en del af et ikke-organiseret verdensomspændende netværk af pinsekirker. Denne bevægelse startede i begyndelsen af 1900 tallet med nogle kristne, der oplevede en åndelig fornyelse ved at læse i bibelen og bede til Gud. Pinsekirkerne lægger vægt på, at Helligånden virker i kirken med kraft og inspiration. Pinsekirken er verdens største protestantiske kirkebevægelse, der tæller over 500 millioner mennesker, og den har fortsat en eksplosiv vækst på verdensplan. Læs mere på de danske pinsekirkers fælles hjemmeside: www.pinsekirkerne.dk EVANGELIEKIRKEN ER EN EVANGELISK KIRKE! Det betyder, at vi har bibelen som grundlag for vores tro. Vi samarbejder med alle andre kirkesamfund, der har det samme trosgrundlag, både fri- og folkekirker. VI TROR BLANDT ANDET:
EVANGELIEKIRKENS VISION ER:
HVOR LIGGER EVANGELIEKIRKEN?
|
